Lederteam til Red Barnets Familieoplevelsesklub i Mariagerfjord

Brænder du for at give udsatte børn og familier gode oplevelser? Red Barnet søger nu et engageret lederteam til Familieoplevelsesklubben i Mariagerfjord.

Lederteam til Red Barnets Familieoplevelsesklub i Mariagerfjord

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Red Barnet Familieoplevelsesklubben i Mariagerfjord mangler aktivitetsledere, der brænder for at give børn og familier i udsatte positioner gode oplevelser. Kom og vær med!

Lige nu søger Red Barnet klubledere til Red Barnets familieoplevelsesklub i Mariagerfjord. Familieoplevelsesklubberne er Red Barnets frivillige sociale indsats, hvor forældre og børn i alderen 5-12 år kan få nye venner, blive inkluderet i et trygt fællesskab og få et hav af positive oplevelser med de andre børn og familier – og ikke mindst med Red Barnets fantastiske frivilliggruppe.

Lidt om Red Barnets lokalforening og Familieoplevelsesklubben:

Familieoplevelsesklubben mødes cirka én gang om måneden til fælles oplevelser i lokalområdet. Klubben er et trygt og inkluderende fællesskab, som danner rammen om for eksempel skovture, kreative aktiviteter, men også ture ud af huset.

Familieoplevelsesklubben har for eksempel tidligere været i teater og set Den Lille Prins og har været i Water og Wellness til nogle hyggelige timer sammen.

Aktiviteterne afholdes typisk en lørdag eller søndag. Du kan forvente at bruge cirka 6-8 timer om måneden på jobbet.

Red Barnet har et rigtig godt fællesskab, men Red Barnet mangler et engageret lederteam, der har lyst til at styrke Red Barnets klub endnu mere og sætte rammen for fællesskabet.

Du behøver ikke at kende din medleder på forhånd, da Red Barnet nok skal hjælpe med at finde den rette. Uanset om I allerede er to, der har lyst til at gøre en forskel, eller om du blot er dig selv – så tøv ikke med at kontakte Red Barnet!

Som medklubleder vil du blandt andet være primus motor på at:

  • Lede og planlægge aktiviteterne i Familieoplevelsesklubben og motivere de frivillige.
  • Sikre et sjovt, trygt og inkluderende frivilligt fællesskab.
  • Møde børn og familier i øjenhøjde og have øje for inddragelse.
  • Være klar til at varetage administrative opgaver i forbindelse med driften af klubben.
  • Deltage i planlægningsmøder.
  • Have en ambition om at være frivillig i mindst 1 år, så Red Barnet sikrer en bæredygtig aktivitet for de frivillige og familierne.

Ambitionen for Red Barnet er at have et klublederteam på to klubledere.

Red Barnet tilbyder dig:

  • Et meningsfuldt frivilligjob, hvor du kan se, hvor stor en forskel din indsats gør for børn og familier.
  • Mulighed for at bruge og udvikle dine ledelsesmæssige kompetencer – du behøver ikke at have ledererfaring. Det vigtigste er, at du har lyst og mod på at lære!
  • Kompetenceunderstøttende kurser og vejledning samt sparring fra lokalbestyrelsen og Red Barnets sekretariat.
  • En plads i et meningsfuldt fællesskab og verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation.
  • Glæden ved at gøre en forskel for lokale børn og familier.

Lyder det her måske som noget for dig?

Så send Red Barnet meget gerne et kort skriv om dig selv og eventuelle spørgsmål til stillingen.

Red Barnet glæder sig til at høre fra dig!

I stærke fællesskaber gør Red Barnet børn stærkere.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Frivilligjob
Calendar Icon
Virksomhedens navn Red Barnet
Location Icon
Adresse Søndre Ringvej 9, 9500, Hobro
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Søndre Ringvej 9, 9500, Hobro

Se større kort