Vil du være med til at skabe fremtiden for Hobro?

Hobro Byforum søger en engageret leder til at drive byens udvikling fremad. Er du klar til at forme fremtiden for Hobro?

Vil du være med til at skabe fremtiden for Hobro?

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Hobro Byforum søger en leder, som skal være den centrale drivkraft i at få realiseret de mange planer, som Hobro Byforum har for udvikling af Hobro. Din primære opgave er at sikre fremdrift, koordinering og samskabelse mellem initiativerne og de mange byaktører.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Drift og udvikling inden for foreningens og strategiens rammer.
  • Anker for Ungekulturpiloten, som er tilknyttet Hobro Byforum med et ugentligt timetal.
  • Udvikling, drift og reference af Hobro Byforums Student Hub – en platform for unge studerende, der tilknyttes de projekter, som Hobro Byforum gerne vil lykkes med.
  • Aktør i Årshjulsgruppen, som er et stærkt samlingssted for alle aktører, som arbejder med at skabe aktiviteter i Hobro. Specifikt vil du skabe sammenhæng og kobling mellem aktiviteterne fra Årshjulsgruppen til de pyloner, som Hobro Byforum etablerer ved indfaldsvejene.
  • Du står for formulering af fonds- og puljeansøgninger med videre – en nødvendig forudsætning for, at Hobro Byforums projekter kan lykkes.
  • Du forestår administrative funktioner, for eksempel opdatering og ajourføring af Hobro Byforums digitale platforme, udsendelse af nyhedsbrev, projektstyring af økonomi og aktiviteter samt sekretariatsbetjening af bestyrelsesmøder.

Om dig

Hobro Byforum søger en leder, der kan arbejde selvstændigt. Hobro Byforum forventer, at du har stærke relationelle kompetencer, som gør det let for dig proaktivt at indgå i samarbejder med en bred vifte af aktører fra praktisk til strategisk niveau.

  • Du har et godt drive, er fleksibel, empatisk og samarbejdsorienteret, hvor du ser værdi i at have et bredt netværk, positive relationer og skabe sammen med andre.
  • Du har stærke kommunikative kompetencer såvel skriftligt som mundtligt.
  • Du skal kunne lide at arbejde selvstændigt og samtidig være en holdspiller, som får energi af at opnå mål og se resultater og generelt er fokuseret på at se muligheder og finde løsninger, når der ikke er en klar facitliste.

Du har erfaring med projektledelse, eventuelt understøttet af relevant uddannelse. Du kan være fra lokalområdet, men det er ingen betingelse.

Om Hobro Byforum

Du bliver projektleder for Hobro Byforum – en stærk forening med repræsentanter fra blandt andet byens handelsliv, erhvervsliv, ejendomsejere, kulturlivet og kommunen. Foreningen har til formål at arbejde med udvikling af Hobro i et bredt perspektiv.

Hobro Byforum kan tilbyde dig en dynamisk hverdag, hvor du i høj grad selv er med til at drive Hobro Byforums vigtige dagsorden. Du refererer til bestyrelsen for Hobro Byforum med formanden som din nærmeste sparringspartner, og du vil i den øvrige bestyrelse finde et engagement, som er med til at sikre, at de fælles projekter lykkes.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Ansøgning med CV samt eventuelt kopi af eksamensbevis sendes til l.kalstrup@pythea.dk. Ansøgningsfristen er 6. november 2026 kl. 12.00. Samtaler afholdes den 16. november og eventuelt en 2. samtale den 23. november 2026. Stillingen forventes besat snarest derefter.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte formand Lone Kalstrup på telefon 40346872 eller e-mail l.kalstrup@pythea.dk.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 6.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid fuldtidsstilling
Calendar Icon
Virksomhedens navn Hobro Byforum
Location Icon
Adresse Adelgade 8, 2., 9500, Hobro
Calendar Icon
Kontaktperson Lone Kalstrup
Email Icon
Email l.kalstrup@pythea.dk
phone Icon
Telefon 40346872
Se stillingsopslag